| Notater |
- Samsø Folketidende 15.8 1933
En 90-årig Nordby kvinde fortæller
Lidt om Samsø i ældre tid
Søndag den 20. august fylder som meddelt Ane Dorthe Kjeldsen f. Kjærulff, i Nordby 90 år. Hun bor hos sin søn M.S. Kjeldsen.
Den gamle kone er endnu rask og rørig, og vi har bedt hende fortælle lidt om Samsø i ældre tid.
Slægt
Jeg er født i Nordby 20. august 1843, datter af Fr. Kjærulff og hustru Juliane Meiniche.
Min far var skibstømrer og musikant og stammede fra Stauns, søn af gdr. Morten Kjærulff, ejer af nuv. Sam. Samuelsens gård, min fars brødre var Søren K.., der senere fik gården i Stauns. Svend K. samt søstrene Ane Dorthe gift i Besser med sømand Jens Klejs (et billede i Fr. Poulsens Samsø-bog viser os den meget smukke kvinde med sin lille pige Clara), søsteren Margrethe og Clara.
Min mor stammede fra Tyskland, var kommet til Nordby Præstegård at tjene, og min far kom som ung til byen for at spille, og så blev de kendt.
I vort hjem, der var i det lange hus ved præstegården, var vi 6 søskende, 3 brødre og 3 søstre, den eneste overlevende er nu mig.
Skolegang
Jeg gik i skole hos lærer Th. Mikkelsen, der tillige var gdr. Gården - stuehuset tilh. nu cykelhandler Bendtsens - blev efter Mikkelsens død flyttet ud til jorden i Langdalen.
Thomasminde, som den hedder ejes af sønnesønnen Th. Mikkelsen.
Da jeg begyndte skolegangen, skulle jeg i skolen skrive bogstaver med en jerngriffel i sandbordet. Det var let at jævne sandet ud, og så kunne man begynde igen. Vi sad 7-8 på rad på hver side af bordet og skrev væk. Mikkelsen havde mange hjælpelærere. Vi læste bibelhistorien, vi skulle tillige lære de mindre børn at læse.
Da vi engang sad i skolen, havde en af konfirmanderne taget en fåreklokke med ind, og da drengen ringede med den, skulle lærer Jørg. Clausen jo have fat i den, men den gik under bordet fra hånd til hånd, men den nederste dreng kunne ikke aflevere den videre, og så fik han af næver og albue. Nå, for resten fik vi kært at skrive og læse ordentlig nok.
Ud at tjene
Da jeg blev konfirmeret, kom jeg ud at tjene i 3 år hos Poul Henr. Mikkelsen her i byen, en bror til lærer M. J.
I stuehuset bor nu maler P. Farver og J. Mich. Foged.
Så kom jeg til Onsbjerg at lære at sy hos skrædder Jensens, kost og logi fik jeg hos gdr. Peder Jensen, der havde en datter Marie, et år ældre end jeg, Marie Mortensen lever endnu i sin fødegård og er altså 91 år. For kost og logi gav jeg 10 skilling om dagen, det var billige tider.
Da jeg kom hjem, gik jeg så omkring og syede for folk for 12 skilling om dagen og kosten.
Om krigen 1848
da jeg var 5 år, kan jeg huske, at der var indkvartering af soldater her i byen og de stillede om morgenen ved præstegården.
Kun et årstid blev jeg ved med syningen, og blev 20 år gammel gift med enkemand, Skipper Rs. Beyer Kjeldsen. Der var to børn af hans første ægteskab Niels Carl, der døde i fjord i Amerika, den anden søn døde som lille.
Vi fik 3 børn, de to er døde, og jeg bor nu i hjemmet her hos min søn, M.S. Kjeldsen.
Sorg i hjemmet
Min mand havde et fartøj og sejlede fragtfart. Da han 10. juni 1885 kom fra Fredericia under en frygtelig orkan og var nået ind til Mårup Havn på nær en 5 minuters sejllads, gik en brådsø over jagten, så den sank, og min mand og hans hjælper Kristen Thuse druknede. Skibet kom aldrig til syne mere, men "Helgenæs" sejlede masten af den senere. Ligene drev i land en 3 uger efter, Kristen Thuse ved Mårup Havn og min mand i Selvigbugten.
Tidlig op
Dengang stod man tidlig op, åget på og træspanden med og ned at malke på Østermarken ved 4-tiden. Om vinteren også tidlig op, og når morgengerningen var forbi, skulle vi piger tage fat ved lys på at karte og spinde, og om aftenen også arbejde med karter og rok til kl. 10.
Lørdag aften skulle alting af messingtøj poleres, man tog et stykke klinke og gned væk. Træskoene blev sværtede med sod fra en gryde eller pande. Lædersko havde vi ikke.
Børnebal
Engang som skolepige var jeg med til et børnebal hos Anders Tolder, der spillede violin. Vi piger og drenge dansede så på lergulvet med træsko på, det kunne aldrig gå at slide på de bare hosesokker, så ville der vanke smør, når vi kom hjem. Konen Tolder-Kirsten, smurte rugbrøds-sirupsbrød til os - hvor blev vi glade, da hun kom med det - og hele fornøjelsen kostede kun hvert barn 2 skilling eller en stump tællelys.
Tolder-Kirsten blev senere "liggegal", som folk sagde dengang, og lå i flere år i sengen og drak tragtekaffe. Men hun havde jo en datter, Bodil Johanne, og da hun blev gift og den unge mand rykkede ind og skulle styre, fik han svigermutter op, og hun var rask fra den tid af.
Middagsmad foruden ild
Da jeg var en 8-9 år, kan jeg huske, vi kunne lave middagsmad foruden ild. Nordby Hede var dengang ikke tilplantet, og folk skar lyngtørv derude til stuens eneste kakkelovn, altså bilæggeren. Og gløderne blev så raget ud, og vi puttede kartofler deri. Min far fiskede sild, når den tid var inde, og vi lagde silden i lage og derefter savsmuld på gløderne. Ovnen over lagde vi sildene, de blev både røget og stegt uden brug af fedt eller smør.
Det var en nem middagsmad uden ild, men dejlig smagte det.
Jeg har været med til at passe får ude i bakkerne, og så havde vi gerne kartofler med til at bage i et blus.
Kaffetår
I min barndom var det ikke meget gængs medkaffe, og næsten alle steder længede man kaffen med brændt rug. Vi samlede om foråret Kostripper (kodriver) og kom hjem med dem og hældte kogende vand på. Det blev drukket som te og smagte sødt og godt.
Folk slagtede, bagte og bryggede selv, så der var så at sige intet at gå i butik efter, og pengene var meget få.
Der var dog adskillige købmænd, herude dengang: Søren Bonde, Rs. Mortensen og Mikkel Visser og hos Mikkel S. Mikkelsen. Vi købte så kaffebønner, der blev fra vejeskålen hældt i forklædet, og så gik man hjem med dem. Kurve brugtes ikke. Der var i butikken tillige kandis, puddersukker, tobak og dram. Sukker og søbe blev pakket i papir.
Bissekræmmeren indebrændte
Silkeklæder og bånd købte vi af Bissekræmmeren Peschardt, tillige solgte han hovedlin. Når han var på Samsø, havde han station hos Gdr. Peder Jensen, Onsbjerg. Det var først i 60erne at gården brændte mens han var der. Det var om natten, og han og gårdens folk var kommet ud, men så kravler han ind ad sit kammervindue for at redde kramkisten, men da skrider taget, og han var under låg og blev derinde.
Hummer til Provsten
Som 8 års pige skulle jeg gå til Provsten i Besser med en hummer i en skræppe fra min far. Det var sommerdage, og jeg gik let på vadmelssokker. Provsten selv, tog mod den, jeg fik en tør kop te i køkkenet og vandrede til Nordby igen!
Til Kolby gik jeg en anden gang, det var ved juletid, gik om morgenen og kom der til aften. Ordentlig vej var der ikke over Heden, bare nogle spor at følge.
Når der var indhøstet, blev "Avred" opgivet. Hvert led ind til byen blev lukket, og alt kreatur blev slået løst på markeren. men da Provst Jacobsen kom i 50erne, kunne han ikke lide fællesskabet, og det blev efterhånden afskaffet.
-Ane Dorthe Kjeldsen er Nordby sogns ældste, og sikkert vil hun på halvfemsårsdagen blive genstand for venlig opmærksomhed fra slægts og bysbørns side.
|
Samsoeroots.dk database
1843 - 1934 (90 år)
[1]