| Notater |
- Erindring i Københavns Stadsarkiv, fortalt af Manita Halbo f. 6.4 1890.
Beretningen er fra omkring 1920 - 1930.
Til allersidst vil jeg fortælle om en episode, som heller ikke kunne finde sted i dag. I tyverne var Samsø endnu ikke opdaget som turiststed. Vi var kun tre familier på Nordsamsø, og vi kom der efter en annonce. Jeg antager, annoncøren fik en procentdel af vores betaling. Vi kom til at bo hos fru Thun, en gammel kone, der så nøjedes med et værelse og bryggers, medens vi fik to og køkken. Da jeg skrev til hende og præsenterede os, gik hun grædende rundt og sagde: "A ska hå en skullærer og te hans kuen æ å kullærer". Vi kom der 5 år i træk.
En dag kom en gårdmandskone og bestilte gamle Hanne til storvask den næste dag. Hun fik kl. 5 og vendte først tilbage efter, at det var mørkt. Hun slæbte sig afsted og sagde:" A er så træt, te a ka ik løfte æ fod over æ dørtærskel". Vi fik hende ind og lavet kaffe osv. og så spurgte jeg, om hun havde vasket hele dagen, og hvad hun havde fået for det. "Ja, først vasket a, siden skuret a gulv med sand og sæbe, men så sa Kirsten: "Ja, peng hår a int, men nu har du da å fåt skrutten fuld". De sidste 6 uger vaskede Hanne nu ikke for Kirsten, idet jeg lagde beslag på hende. Det kunne man tillade sig dengang.
Jeg overraskede hende også i en dag at lave middagsmad. Den bestod af gamle kartofler kogt i futmælk (centrifugemælk). Så lavede vi den overenskomst, at hun skrabede nye kartofler (á 4 øre pr. pund) til vi kom hjem fra badet, så spiste hun hos os, og jeg ville selv lave maden. Det var svært at få etiketten fra afholdsøllet over på pilsnerøl, men Hanne sagde: " De va da nogen grumme skøn øl". Jeg tro nu, hun havde opdaget min list. Hun tog 20 pund på i hver ferie. Store tykke rødspætter kostede 10 øre pr. stk. Jeg må tilstå, at når vi var ude med fiskerne at sætte garn, havde vi gerne en taske øller med."
|
Samsoeroots.dk database
1857 - 1935 (78 år)
[1]