Notater |
- Døbt Hans Nielsen 30 dec 1905 får han navnebevis på navnet Hans Nielsen Buhr
- Udklip 1933
Hans Buhr, Ørby, 80 år
I 46 år på Brattingsborg
Fra 1. novbr. 1877 kom jeg som karl ned på Brattingsborg med en løn af 120 kr., men fra 1. maj 1878 blev jeg forkarl dernede, og det var jeg i 31 år. Det var Quistgaard, der var overforvalter dernede dengang.
Høsten
varede da i 50 dage - at regne efter lønnen -, og det slog aldrig meget galt. Inden vi fik de moderne redskaber, måtte der jo megen arbejdskraft til.
30 mejere
brugte leen lige efter hinanden. Ja, der fulgte naturligvis opbindere ind imellem, for hver mejer, skulde have sin opbinder, for vi huggede jo imod - så det blev en lang række på 30 mejere og 30 opbindere.
Forrest gik forkarlen med sin opbinder, så andenkarlen osv.
Vi begyndte i høsten kl. 5½ i marken, kl. 12 var der middag, og efter middagspausen fortsattes til kl. 7 aften. Når det var godt at meje, kunne hver mejer tage ca. 1½ tdr. land om dagen. Vi havde i almindelighed opmejet på 2-3 uger, og så begyndte indkørslen. Vi kørte med 14 spænd heste og med store læs, så der kunne snart køres noget sammen.
Jo, de havde fået damptærskeværk, det første der var kommet til øen. Det kom i land ved Langøre og vakte stor opmærksomhed rundt om. Næsten alle Ørby folk var ned for at se det, da det kom til Brattingsborg.
Til høstgilde kørte vi en tur og sluttede med spisning og dans.
Hele vinteren stod en halv snes mand på tærskeloen og tærskede rugen og lavede langhalm.
Kvæget var de røde Anglerkøer, de var store og gav godt i spanden.
Som forkarl skulle jeg gå i spidsen ved alt markarbejde. Vi havde en stor bredsåmaskine, som jeg stadig kørte med om foråret. Der kunne være 2 td. korn i den ad gangen.
I 1879 giftede Buhr sig med Ane Louise Nielsen, som var datter af skrædder Justesen i Ørby. Han købte da huset, hvor han nu bor, af murer Rasmus Holst, som har bygget det.
De skulle tidlig hjemme fra om morgenen ?
Ja, se jeg skulle også skære brød til hele personalet på gården - og det skulle være ordnet, inden striglingen i stalden, som begyndte kl. 5½. Jeg måtte derfor hjemmefra kl. 4-4½ om morgenen. Sjældent nåede jeg hjem før kl. 8 aften. da jeg også skulle skære brød om aftenen. Senere, da Moth blev overforvalter, fik de en ny maskine, og så kunne pigerne selv skære brød.
Ja, jeg har arbejdet under forpagter Thomsen i de 17 år, han var overforvalter dernede. Det var en sjælden mand, dygtig og flink. I hans tid var der på gården 13 fuldvoksne karle og nogle og tyve husmænd. Jeg kan også huske, hvilken oplevelse det var da vi fik den første selvbinder.
Slottet
blev bygget 1870. Den gamle gård, Søllemarksgaarden, bestod jo af en hel del lerklinede eller bindingsværkslænger med stråtag. I 1881 blev avlsgården bygget af tømrer Jens Snedker, og murer Jørgensen, Tranebjerg.
Der havde i forpagter Helms tid været brændevinsbrænderi på gården til Greven overtog den, så holdt det op.
Først efter 1880 kom Grevens hver sommer og var her en del, ja, i den gamle Greves tid var de her omtrent hele sommeren hvert år til de store jagter var overstået. Da "klappede" drenge fra Ørby og Brundby, ja helt fra Pillemark, for det gav ret til pindesamling i skoven. Nu ligger pindene for det de er derude.
Kunne det ikke til tider være vanskeligt med alle de folk ?
Jo, der skulle jo både fires og hales, men der var i øvrigt ikke mange fremmede karle. Folk her fra byen ville hellere end gerne ned på gården. Desuden havde vi også Ladefoged (M.J. Mortensen, Landlysts, far var det i min tid), og staldkarl var der også.
Jeg var forkarl dernede til 1909, da var jeg 56, så kom jeg til forskellig slags arbejde dernede på gården. Jeg var der til jeg var 70 år, og havde da været der i 46 år. I 3-4 somre gik jeg lidt hen i haven hos gartner Jørgensen i Hårmark.
Min kone døde i 1920, samme år som min ældste søn, Niels, der havde et boelssted i Pillemark. En anden søn, Marius, døde 19 år gammel af tuberkulose. Så har jeg kun en tilbage af vore tre børn, nemlig Carl Buhr, der er smed i Pillemark, og så er der jo børnebørnene.
|