| Notater |
- Samsø Folketidende 10.1 1933
Træk af Samsø-liv for 60-70 år siden
En gammel kone fortæller
Enke efter P. Thanghus, Mette Kirstine, boende hos sin søn Gdr. K. Thanghus, Østerby Mark, fortæller os på opfordring lidt om sit liv og giver derigennem et billede af liv og kår for et par menneskealdre siden.
Mette Kirstine Thanghus fylder 14. april 88 år. Helbredet kan være lidt vaklende, men hendes hukommelse er usvækket.
Mine forældre boede i Østerby i det hus, hvor Martin Nielsen bor nu. Min far hed Søren Christensen, Ruggaard, og min mor hed Mariane Pedersdatter.
Min far var tækkemand og arbejdede i den øvrige tid omkring på forskellige steder. Vi havde en lille lod på 3 tdr. land og holdt en ko og nogle får. Vi var 4 børn i hjemmet, alle piger. Jeg har en søster levende, Marie Jensen, der er enke efter arbejdsmand J. P. Jensen, Ørby, hun bor nu hos sin søn Søren Jensen, Nørreskifte.
Da jeg var bleven konfirmeret, kom jeg ud at tjene hos Peder Madsens i Østerby, hvor jeg var i 2 år, så kom jeg til Mosegaard til Jens Eriksen i 2 år.
Ved P. Madsen fik jeg 3 rdl. om året samt tøj til forklæde og skørt samt lidt lærred og på Mosegaard 8 rgdl. årligt og tøj samt et får født. Min mor gjorde ulden i stand hjemme. Derefter kom jeg til Alstrup til Søren Holm og var i 10 år.
Om vinteren kom vi op kl. 5 om sommeren ved halfire-tiden. Der var alle slags at bestille i en bondegård i de dage.
Min søster tjente sammen med mig hos Søren Holms i flere år.
Vintermorgener, når vi kom op, gik den ene af os ud at malke de 8-9 køer. Ingen karlefolk hjalp til. Den anden af os gav sig i lag med at få fur i kakkelovnen, for både den gamle kone og den unge kone skulle jo snart ind at spinde. Tillige skulle pigen tænde op på skorstenen i køkkenet under davregryden med halm. Der blev kogt øllebrød hver morgen. Snart samledes vi i borgerstuen ved det store bord til øllebrød og en skive smørrebrød.
Så gik tærskemanden og karlen og drengen igen til deres arbejde, og så vankede der en kop kaffe til husbondsfolkene og pigerne.
Vi bryggede øl hver 3 ugers dag og bagte hver månedsdag nogle og tyve store rugbrød på en 11 pd. stykket, lidt sigtekage blev også bagt, hvedekage kun til julen. Så var der også vaskningen. Vi gjorde selv hør i stand. Når vi havde hørren rusket op på marken, blev den skuvet i hobe og derefter kørt hjem og fik frøet revet af i en "Res", derefter blev den båret ud og bredt på jorden. Den skulle ligge der, til den blev skør, så skulle den brydes på en "Brode", derefter skages på en skagefod og blev slået med en skagehånd.
Efter skagningen blev hørren sat på en hegle. Det, som heglen rev af, var blår, men det, som man beholdt i hånden, var det finere, nemlig hør.
Pigerne spandt blåret, men konerne spandt hørren. Garnet blev nu kogt og derefter båret ud til tørvegravene og skyllet. Så var det færdig til at sætte på væv.
Vi piger vævede hver andet stykke, og der blev gerne vævet 4 stkr. hver vinter. Stykkerne var 20 til 30 al. lange og en 5 kvarter brede.
Vi havde to stkr. vadmel om året, og det havde vi piger siddet og kartet, og kvinderne spundet.
Vi skulle til kl. 10 og bagefter til at gøre rent i stuen.
Vi saltede 14-16 gæs ved novembertid, o der var også mange ænder. Der blev slagtet en 3 får og til jul en gris og sommetider en kvie. Dengang var der ingen slagtere på landet, den gamle mand Morten Agerup slagtede, også hjalp alle vi andre til med tillavningen.
Dans og fest
St. Pouls aften, i fastelavnen, i påsken og i julen var vi unge til dans, og det gik på skifte omkring i gårdene. Det var de unge i Alstrup, Taftebjerg og Stauns, der kom der . De tre byer holdt sammen. Om sommeren var der gerne Grundlovsfest på Bøgebjerg, og til dansen bagefter mødet kom unge folk fra hel øen. Det skete, der var unge fra Nordby, men det var ikke mange.
De tre byer holdt også sammen med at ride fastelavn. Der blev hængt en tønde op i et reb, der spændte over gaden i Taftebjerg, og når de mange ryttere til sidst havde fået tønden slået i stykker med deres kæppe, red de omkring til gårdene i de tre byer. En pige kom med øl, en anden med vafler og manden selv med flasken.
Rytterne var "klædt i" og havde masker på. Det var Fastelavnsmandag, dansen havde vi haft søndag aften.
Om sommeren har vi noget af hver dags morgenmælk, lidt beholdt vi jo hjemme, op til Emborg i Taftebjerg, som havde et lille mejeri. Den pige, der havde malket, tog åget og to spande og gik.
Af mælken, der blev holdt hjemme, blev også lavet ost.
Giftermål
I 1874 den 12. november blev jeg gift med Peder Thanghus. Han tjente nede i Provstegaarden hos forpagteren Ole Klejs, hvor han tjente i flere år, Han var fra Taftebjerg. Hans far var Søren Thanghus og havde været soldat på Kyholm, Jyde var han.
I nogle år boede vi i Besser og købte så stedet hjemme, min far var død for en 3 år siden, og mor blev så hos os.
Min mand var husmand på Søholm hos P. Chr. Jensen i 11 år. Her gik han for 50 øre om dagen om sommeren og 40 øre om vinteren, om høsten fik han nogle td. kærne og drev vor jordlod med befordring fra Søholm. Jeg ville også godt tjene lidt, og var høstkone og vaskekone i i 7 år hos Møller Egede, Østerholm, og hos en 2-3 bønder til at vaske og bage, bryde hør, ja og "gå i ovnen" dvs. stable hørren op inde den varme oven, det skulle til, før den kunne brydes. Jeg måtte sidde på hælene derinde og have vanter på og kyse og klæde for munden for at kunne holde varmen ud. Ja, der var meget at døje, men der var lyst til arbejdet og til at tjene noget.
Jeg havde jo min søn (R. Thanghus) og min mor til at passe huset hjemme og koen, når jeg var borte.
Vi flytter
min mor levede 10 år hos os, hun døde 74 år gammel, så solgte vi huset til maler J. Ph. Jensen og flyttede ud på de 1½ tdr. land her på stedet og opførte et grundmuret hus på 9 fag, det hus, vi sidder i nu.
Tillige havde vi jo de 3 tdr. land lejelod af Grevskabet.
Det var i 1894 vi kom derud, og nogle år efter købte vi 4 tdr. land her uden for af Mort. Jørgensen i Østerby og senere i alt 6 tdr.
Min mand blev mælkekusk til Besser Mejeri i 1898 og kørte mælken fra Bisgaard. Han havde kun en hest, men når det kneb, fik han en til hjælp hos Møller Egede.
Betalingen var kun lille, 10 øre pr. 100 pund.
I 1899 holdt vi sølvbryllup og samme dag blev vor søn R. Thanghus og Anna gift. Min mand døde i 1911, kun 65 år gammel, han havde arbejdet meget i sin tid, men det var jo gået godt frem for os, som det også fremdeles er gået for vor søn og sønnekone, så nu er her en gård på 32 tdr. land.
Hvad det er for et skilderi på væggen der - ja, det er et diplom fra Samsø Landboforening, da min mandi 1896 fik præmie fir ypperlig dyrkning af jorden.
|
Samsoeroots.dk database
1855 - 1933 (78 år)
[1]