| Notater |
- Samsø Folkeblad 7.1 1927
Enken Kirsten Skærsheden fylder 80 år
på tirsdag (d.11.1).
Kirsten har da fortalt adskillige interessante træk, som her skal gengives:
Barndom
Kirsten er født 11. jan. 1847 i et lille hus ved Asnæs Skov, Aarby sogn, i nærheden af Kalundborg. Faderen Lars Sørensen var fra Kelletlinte, medens moderen var fra Franterup - altså begge fra Kalundborg egnene.
Der var 11 børn i det lille hjem, og de måtte tidlig tage del i alt forefaldende arbejde, men det var trange tider den gang.
Der var 4 tdr. land til huset samt lidt græsning nede ved stranden, så der var altid nok at gøre for os børn med pasning af kreaturer og mark.. Når der ikkevar andet, måtte vi ud i Asnæs Skov at samle brænde.
Faderen havde som dreng, som karl og til sidst som arbejdsmand tjent på den store gård "Hedevigslyst" på Asnæs. Lønnen var den gang 2 mark (66 øre) om dagen, så det var kun småt til en familie med 11 børn.
I 21 år var han arbejdsmand på "Hedvigslyst". Ved forældrenes guldbryllupsfest i 1890 blev de af Forpagter Benzon foræret en sparekassebog med et godt indhold samt inviteret til spise og fest på gården. Det var grevinde Leche som indsatte beløbet på bogen. Megen opmærksomhed blev der også vist dem af Pastor Aagaard, Aarby og Grevinde Lerche. Da Kirsten var kommet i skole og skulle have regneopgaver for, blev det hende og de andre børn pålagt at købe Kramers regnebog. Det var som sagt småt med skillingerne i hjemmet, og det varede længe, inden hun kunne få sparet sammen til den. Da var det et dag, at læreren satte hende udenfor, fordi hun ingen regnebog havde. Forpagter Mortensen, "Hedvigslyst" , kom forbi i det samme. han spurgte om grunden til, at jeg var sat ud, og næste dag kunne hun så møde med Kramers regnebog, som hun endnu opbevarer. Til konfirmationen siger Kirsten, når vi søstre skulle til kirke måtte vi benytte en fælles konfirmationsskjole. Det var småt med stadstøjet. Træskoene blev altid skuret, efter at mælkebøtler og andet husgeråd om morgenen var blevet hvidskuret, andet fodtøj kendte vi ikke. Efter konfirmationen tjente hun hos Sognefogeden i Aarby. Lønnen var 20 rigsdaler (40 kr) om året for lillepigen. Storepigen fik 24 Rigsdaler, men så skulde hun også kunne føre hestene. Hun var der 4 år.
Til Samsø
En veninde, som var flyttet til Samsø året før, skrev til Kirsten:
"Fra syd på Samsø lyset skinner, din tanke vist heniler hen over land og vand. Det fjerne Besser smiler."
4. maj 1866 fejlede Jens Lihme, som dengang boede i Pillemark, fra Kalundborg til Samsø. Vi var den dag 4 piger med fra Sjælland. Den ene lovede aldrig at gøre turen tilbage igen. Vi var så søsyge, at ingen ønskede at gøre en sådan sejltur mere. Min første plads, siger Kirsten, var hos Ole Skipper. Gården lå den gang i Ant. Fabricius ejendom i Besser - nu "Ærøsminde" på Silleballe.Efter halvanden års tjeneste der, kom jeg til Chr. Fillige, nu Thohøjsgaard, Besser.
Ægteskab
1869 holdt jeg bryllup med min kæreste, Jens Chr. Skærsheden, søn af gl. Skærsheden. Navnet stammer fra Skærsheden i Jylland og er før omtalt her i bladet. Han var snedker og maler. Senere tog han fat på blikkenslagerforretning. Det var småt med arbejde . Efter at have siddet til leje i 4 år, købte vi i 1873 det hus, hvor vi nu bor. Til huset er en stor have, som de ved fælles flid og arbejde har holdt i en sjælden god orden.
Der blev mere gang i mælkeridriften og af den grund mere arbejde, så nu kunne der altid blive lidt tilovers. Kirsten gik stadig ud på arbejde - en lang tid hos Bager Meyers - også i høstarbejde tog hun sin tørn. I 12 år var hun på "Klejstrupgård" (dengang Bertel Jensens) og 3 år på "Damgård" om høsten.
Ved deres flid og sparsommelighed havde de efterhånden kunnet bygge huset om. Foruden pasningen af den store have tog Kirsten i en lang årrække del i arbejdet i roemarkerne.
Gæstfrie, som de var, var det altid herligt at besøge dem - og er det endnu. Der var altid noget nyt og morsomt, og som Skærsheden var, gik vi altid derfra med et godt humør. 1919 holdt de guldbryllup, men efter den tid var Skærsheden svagelig, så de ikke kunne passe hjemmet selv. Da de ingen børn havde, kom Snedker Rich. Olsen til dem for at hjælpe dem ved sygdom og på deres gamle dage - dog har hver sin lejlighed.
Skærsheden døde 1924. Siden den tid har Kirsten været noget svagelig, særlig har et par hjerte sygdomme svækket hende en del. Dog kan hun selv passe hønsene, virke i sin have og kan selv tage del i de huslige gerninger. Hun følger stadig godt med i det daglige liv. Hun læser daglig Samsø Folkeblad og har altid været en god partifælle.
Vi ønsker hende til lykke med dagen med ønsket om en blid og rolig livsaften.
|
Samsoeroots.dk database
1847 - 1927 (79 år)
[1]