| Notater |
Beskrivelse: Udklip 1995
Samsøs ældste død
Samsøs ældste borger, Rasmus Martin Beyer, Onsbjerg Alderdomshjem, døde langfredag den 14. april, 102 år, kun fire dage før sin 103 års fødselsdag.
- Kalundborg Folkeblad 1995
Samsø ældste fylder 103 år
Samsøs ældste borger Rasmus Martin Beyer, Onsbjerg Alderdomshjem, fylder 103 år tirsdag den 18. april. For et år siden kunne vi skrive, at var i besiddelse af et godt helbred. Kun kneb det lidt med benene, og hørelsen var ikke for god. Desværre er det gået ned ad bakke siden, og Rasmus Martin Beyer er nu mest sengeliggende.
Rasmus Martin Beyer er født og opvokset i Nordby, hvor hans far Christian Beyer, drev en større købmandsforretning med grovvarer. Det var næsten en selvfølge, at R.M. Beyer skulle være købmand. Han kom derfor i lære, men ikke i sin fars forretning. Han kom i lære på sydøen hos købmand R.M. Fabricius i Pillemark. Efter udstået læretid kom han tilbage til købmandsforretningen i Nordby. Her havde han mange gøremål, bl.a. hentede han med hestekøretøj grovvarer ved Mårup Havn.
Imidlertid kunne Rasmus Martin Beyer godt tænke sig at prøve noget helt andet. Han ville gerne til Amerika, og det kom han. Sammen med fire unge mænd fra Nordby drog han afsted, og det blev til et ophold i det fremmede på seks år, men det blev også til mange strabadser og oplevelser.
R.M. Beyer kom til at beskæftige sig med mange ting.
I Michigan var han med til at fremstille isskabe, men sproget havde han endnu ikke lært. Det tog firmaet sig af på en speciel måde. Han blev nemlig anbragt mellem en amerikaner og en tysker, også gik det helt af sig selv.
Rasmus Martin Beyer ville opleve så meget som overhoved muligt. Derfor rejste han til Chicago, hvor han var så heldig at få arbejde hos en mand, der stammede fra Nordby. Han kom til at bygge huse og tuneller og arbejdede hårdt. Han brød si ikke om at bo i Chicago, som han betegner som en beskidt by. Derfor flyttede han til Omaha, hvor han beskæftigede sig med dræning og derefter fik job på et stort omrejsende tærskeværk, hvis maskineri blev drevet af damp. Efterhånden var der nu gået seks år, og han længtes efter at gense sin hjemstavn.
R.M. Beyer tog beslutningen og rejste tilbage til Nordby, hvor han igen fik job i sin fars forretning. Han traf en ung pige, Marie Madsen, som han blev gift med og de flyttede ind på hendes forældres gård. Efter et par år købte de selv en mindre landejendom i Nordby, og den drev de nærmest som gartneri. Varerne blev solgt fra en bod ved vejen, og de udlejede også cykler til turisterne.
I 1960 mistede R.M. Beyer sin kone, og han lærte at klare sig selv igennem mange år. Forst for syv år siden flyttede han ind på Onsbjerg Alderdomshjem, hvor han har befundet sig vel. I fjor sagde han: Her får vi god pleje og dejlig mad. På det traditionelle spørgsmål: Hvorfor tror du, at du er blevet så gammel, svarede han: Det har jeg ingen opskrift på. Jeg har levet ganske normalt, haft et afslappet forhold til røg og spiritus, arbejdet hårdt, og så er der ikke mere at sige om den ting.
|
Samsoeroots.dk database
1892 - 1995 (102 år)
[1]