| Notater |
- Udklip 5.5 1941
Guldbryllup i Lilleøre
Jens Gudmand Sørensen og hustru Mette Kirstine i Lilleøre kan som meddelt fejre guldbryllup torsdag den 8.ds.
Vi aflagde forleden et lille besøg i hjemmet og bad guldbrudeparret fortælle lidt om den henfarne tid.
Stormfloden 1872
- Jeg er født i Besser, fortæller J. Gudmand Sørensen, i hjemmet, der ligger ud mod Maden og nedefor Bager Meyers tidligere ejendom. Det bebos nu af Aksel Stjerne.
5 søskende var vi, og min far var fisker. Under stormfloden 1872 lå huset helt omskullet af vand. Jeg var begyndt at gå i skole, men måtte nu blive hjemme i 3 uger, til vandet var faldet - det var ikke for småbørn at komme over, og vi kunne fra vinduerne se, når smeden Carl Stjerne (nuv. Carl Stjerners den ældres far), der boede oppe i byen, i store træskostøvler vadede ned til sin smedje.
Maden var et hav at se, det skete af og til i årenes løb, mest om efteråret. Opdyrket var Maden ikke i de tider, bare brugelig til lidt græsning om sommeren, men også da var der mange steder vand.
Masser af fugle var der derude, min far og Niels Koch skød en mængde ænder; de kunne omtrent ligge udenfor vort hus og nå dem. Og de mange æg, der var at samle på tuerne. Jeg har som dreng haft mange ture derud sammen med Rasmus Villadsen Stjerne, der var jævnaldrende med mig, for at samle vibeæg.
Der lå flere gårde i Besser dengang end nu. Jeg kan huske, at nuværende Vorbjerggaard og Rønnebjerggaard blev flyttet ud omkring 1875.
Bort fra hjemmet
Min far døde, da jeg var 9 år, og jeg kom om foråret, da jeg fyldte 10 år, ud til Jens Holm, Staalhøjgaard. Her var jeg, til jeg blev konfirmeret, og et år til, det sidste år fik jeg 24 kr. i løn. De andre år har jeg gået for kosten og et par træsko engang imellem.
Hveranden dag indtil konfirmationen gik jeg i skole til Lærer Andersen, og regelmæssig havde jeg så to tomme smørdritler på marken at tumle med. De var lavet af Jens Holms stedsøn, der var bødker. Hver kunne rumme 100 pund smør, jeg fik 2 øre for hver at bære og afleverede den til post Lund, der boede i nuv. snedker J. Jensens hus - de skulle til Brattingsborg.
En anden stedsøn var Mich. Poulsen, der blev gift i Ørby, jeg var selv med til brylluppet, det var vel nok en fest, senere blev han gårdmand i Brundby.
Ud i tilværelsen
Et år tjente jeg hos M.P. Frier i Agerup; han havde med meget at bestille, var sognerådsformand og næsten aldrig hjemme.
Min mor ville, jeg skulle i møllerlære, og jeg kom til møller J. Jensen i Besser på den mølle, som siden blev brændt og filmet - nu er der udsigtstårn. Halvandet år var jeg her.
Så kom jeg til Ask Mølle ved Malling. Nu skulle jeg have løn. 200 kr. for første år, en stor tjenestekarl fik dengang omkring 100 kr. om året, så det var godt, kun 18 år var jeg, en hel svir, og endda fik jeg 60 kr. i drikkepenge det år. To år var jeg der og kom så til Fløjstrup Mølle ved Beder, et år, men nu blev jeg indkaldt til tjenesten.
Infanterist på Kronborg
Mange gange har jeg gået vagt på Flagbatteriet, og vi skulle skrive alle de fartøjer op, der passerede. Et mægtigt syn så jeg engang - det var jo sejlere alt. Der kom en formiddag nær 200 skibe i 2 timer.
Jeg trak mig til at blive til 10 ugers ekstra tjeneste og kom hjem den 17. december og tog ud til Stenskov til Jens Kr. Jensen, min svoger, der nu bor i Onsbjerg, han var bleven gift med min søster Ane Mette.
Til søs
Kun 3-4 dage var jeg hjemme, så kom jeg til Langøre, der var arbejde med at lade en skude med korn fra gamle Gylling, og jeg var heldig og komme om bord på Niels Jørgensens jagt af Langøre. Vi sejlede mest mellem Ballen og Langøre og til Mullerup ved Store Bælt efter mursten. Da det blev maj, rejste jeg til København, men fik ingen hyre, men kommer så ud på Kastrup Fort, der var ved at blive opført. Det var en stor historie med et par hundrede mand i arbejde. Jeg fik 2,40 kr. om dagen. Så blev jeg møller igen forskellige steder og sejlede så med en galase på Tyskland og Sverige, i det hele Østersøpladser, derefter hyre med en stor tremaster, der sejlede på England.
Møller igen
1891 blev min kone og jeg gift og kom her i hjemmet hos hendes forældre, hvor vi har boet siden. Der er 6 tdr. land til ejendommen og 32 tdr. land her udenfor, og på batteriet har jeg i leje af Grevskabet til lidt græsning. Ja, jeg fiver ikke noget i leje, kun det, at Greven har jagten på min ejendom. Sådan just jordmand har jeg aldrig været, men småfiskeri og skytteri på havet har jeg meget lyst til. Edderfugle, ålekrager og sælhunde, men det gik senere op i 40 et år. De holdt mest til ved de store holme. De gav 3 kr. i præmie pr.stk. og senere 4 kr., og så var der jo tran og skind. Den største hund var på 75 potter. Det var jo penge. Ålekrager var der dengang nok af, de skulle udryddes, 1 kr. pr. stk. i præmie. En vinter faldt der 266, og edderfugle af alle slags.
Så snart vi satte en torskeruse, var ålekragerne der og hakkede rusen i stykker, så løb torsken.
Nu er der ingen ålekrager mere, de skal nok endda fredes.
I 12 år havde jeg åleruser ved Vejrø.
Guldbruden fortæller
- Da jeg blev konfirmeret, siger guldbruden, kom jeg i 2 år i tjeneste ved Issehoved hos Mikkel Madsen Thunbo. Jeg fik 18 kr. om året, alentøj og træsko. Kom så til Søholm et par år og derefter hjem til de gamle her, de kunne ikke klare det selv. Min mand og jeg blev så gift. Vi har levet sundt og godt herude, synes jeg, og været fri folk.
Mest levede vi af egne produkter, vi kærnede selv, bryggede og bagte. Somme tider havde vi 22 store rugbrød i en bagning. Vi havde åben skorsten, så komfurbagning var der dengang ikke noget der hed, men en stor bageovn. Sådan noget er forbi nu.
Vi har 9 børn, og vi håber jo da, at datteren på Stevns også kommer hjem til på torsdag. 26 børnebørn og 2 oldebørn har vi.
- Vi takker for den interessante historie og ser lidt på omgivelserne.
En historisk egn
I den vældige bakke bag huset er leret hentet i tusindvis af læs til det store batterianlæg forude, et minde fra vore tipoldeforældres krig. Kanonerne er væk. Findes der en messingknap derude, er det en militærknap. Ja, det var dengang, erobreren Napoleon blev aldersrenteyder på Vejrø, som vi siger på samsk.
Skøn og forlokkende ligger Kyholm bag det blå sund med den stærke strøm. Fra Kyholm til revet og retur svømmede kommandantens døtre, de skal dog mindes i deres grav, nu Ragnhild og Jenny glorificeres hårdt.
Langøre og Fjordens fine holme rejser deres herlighed og eventyrland, og den lille kirkes prædikestol har af alle Danmarks prædikestole den skønneste udsigt.
Men hvem var den Madam Sørensen på Lilleøre, der var gudmoder for Marie Grønbech, sidste samsing, der var født og døbt på Kyholm og døde højt bedaget på Stenskov for nogle år tilbage, gift med Johs. Larsen. De havde næsten nået jernbryllup.
Var Madam Sørensen bedstemor til guldbruden af på torsdag ? Det glemte vi at spørge om.
|
Samsoeroots.dk database
1865 - 1948 (82 år)
[1]